0.-2. klasse

 

 3.-6. klasse

 

 <- Tilbage

 

 

 

Aktiviteter for 7.-10. klasse

 

Kyoto-solovn

John Bøhmer bor i Kenya og har opfundet en ovn, som bruger solenergi i stedet for elektricitet eller brænde. Denne ovn kan være løsningen for mange fattige mennesker, da man forventer, at den kan halvere behovet for brænde i den tredje verden. Det betyder, at den kan mindske den globale opvarmning. Vi bygger en solovn og tester den, mens vi snakker om klima og global opvarmning samt virkningerne af dem. Til sidst diskuterer vi, om solovnen kan forbedres, og hvor den kan bruges.

 

Emneord: Solenergi, alternativ energi, klima, global opvarmning, betydning af klimaændringer, afskovning, den tredje verden og rent drikkevand.

 

Bekendtgørelse: Beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling. Kendskab til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for mennesket. Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser.

 

Pædagogiske værktøjer: Introduktionen til denne aktivitet foregår ved inddragelse af forskellige multimedier. Det abstrakte begreb klima ”hives ned på jorden” ved deltagelse i den praktiske udførsel af solovnen. 

 

Tidsforbrug: 4 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1500 kr. inkl. materialer

 

Gæt en lort – fordøjelsen

Med udgangspunkt i legen ”Gæt en lort” taler vi om fordøjelsessystemet hos udvalgte dyregrupper. Enzymer og bakteriers rolle i fordøjelsessystemet gennemgås. Processerne i organerne i fordøjelsen vises med forskellige virkemidler.

 

Emneord: Fordøjelsen, enzymer, afføring, bakterier, fødevalg og organer.

 

Bekendtgørelse: Beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner. Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser

 

Pædagogiske værktøjer: Eleverne får en usædvanlig og for mange en grænseoverskridende oplevelse, når lortens forunderlige tilblivelse beskrives ved en blanding af teoretisk viden og ”hands on”-erfaringer. Oplevelsen af at skulle være tæt på lorten og måske røre ved den, forstærker indlæringen og gør oplevelsen til noget eleven husker.

 

Tidsforbrug: 1½ time

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 500 kr.

 

Naturfoto

Vi går på fotosafari med vores mobiltelefoner. Eleverne tager billeder af dyr og natur i deres nærområde. Når de kommer hjem taler vi sammen, om hvilke organismer de har fotograferet. Til sidst fremlægges de flotte fotos og den biologiske viden eleverne har erhvervet. Vi diskuterer, om der er natur i byen, og hvordan byen fungerer som økosystem.

 

Emneord: Natur i byen, foto, fremlæggelse, informationssøgning, dyre- og planteliv i nærområdet og økosystem.

 

Bekendtgørelse: Kendskab til udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til bestemte livsbetingelser. Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling.

 

Pædagogiske værktøjer: Multimedier indgår som en stor del i denne aktivitet i form af kamera samt i elevernes informationssøgning. Den tilegnede viden fremlægges for resten af klassen, hvorved eleverne opnår kompetence i mundtlig formidling.

 

Tidsforbrug: 4 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1200 kr.

 

Regnorm – nedbryderfødekæde og kulstofkredsløbet

Vi medbringer levende materiale, som viser regnormens forunderlige underjordiske verden. Med udgangspunkt i materialet taler vi om nedbryderfødekæden og kulstofkredsløbet. Vi starter op på to forskellige forsøg om nedbrydning, som klassen sammen kan afslutte to dage senere. Alternativt kan biologiformidling.dk medbringe forsøg, der viser situationen før og efter. Kulstofkredsløbet illustreres gennem rollespil, som eleverne udarbejder og opfører.

 

Emneord: Nedbryderfødekæde, forurening (skrald i naturen), regnorm, forsøg, levevis, kulstofkredsløb, rollespil og samarbejde.

 

Bekendtgørelse: Kendskab til udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til bestemte livsbetingelser. Kendskab til opbygningen af stofkredsløb. Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser. Formidle en biologisk problemstilling.

 

Pædagogiske værktøjer: Ved forsøg gør eleverne sig erfaringer om regnormen som vigtigt aktør i nedbryderfødekæden. Eleverne samarbejder om udarbejdelsen og opførelsen af rollespil, der skaber forståelse for kulstofkredsløbet.

 

Tidsforbrug: 3 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1000 kr. inkl. materialer

 

Fotosyntesen

Med udgangspunkt i forsøg illustreres fotosyntesen. Vi taler om planternes opbygning, bestanddele og plantecellernes opbygning. Efter forsøget taler vi om variable, konstanter og fejlkilder.

 

Emneord: Planter, fotosyntese, grønkorn, celler, kapillærsystem, variable, konstanter, fejlkilder, blade, respiration og næring.

 

Bekendtgørelse: Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser

 

Pædagogiske værktøjer: Ved praktiske erfaringer gennem forsøg, tilegner eleverne sig teoretisk viden.

 

Tidsforbrug: 2 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer.

 

Pris: 600 kr. inkl. materialer.

 

Synsbedrag

Vi udfordrer elevernes synssans ved at præsentere dem for forskellige effekter, som leder op til en diskussion om øjets opbygning og funktion. Vi kigger på det indvendige af vores øjenlåg (uden at sove), og forsøger at finde vores blinde punkt. Dagen afsluttes med at dissekere griseøjne, hvor de selv skal omsætte teori til praksis.

 

Emneord: Syn, øjne, synsbedrag, farveblindhed, langsynet og nærsynet.

 

Bekendtgørelse: Beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner. Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser.

 

Pædagogiske værktøjer: På egen krop oplever eleverne hvordan øjnene fungerer, og hvor let det er at ”narre” dem. Ved egne erfaringer styrkes teorien. Vi lægger op til en aktiv dialog mellem klassen og formidlerne, og eleverne får en sjælden mulighed for at dissekere et organ.

 

Tidsforbrug: 3 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1200 kr. inkl. materialer

 

Kost og livsstilssygdomme

Med elevernes egne madpakker som udgangspunkt gennemgås de forskellige kostråd. Vi taler om fødens bestanddele, og hvordan maden nedbrydes i vores fordøjelsessystem. Vi demonstrerer med et lille forsøg, hvordan enzymer i munden virker. Vi måler blodsukker før og efter eleverne har spist forskellige ting og taler om, hvad der sker i kroppens celler. Vi introducerer respiration og hormoner. Der sluttes af med en diskussion om livsstilssygdomme og der lægges især vægt på diabetes. (denne aktivitet kan evt. kombineres med aktiviteten ”Kondi er ikke kun noget man drikker”)

 

Emneord: kostråd, fordøjelse, livsstilssygdomme, hormoner, protein, kulhydrat, fedt, enzymer, receptorer, sund mad, usund mad, blodsukker, insulin, celler, energibalance og diabetes.

 

Bekendtgørelse: Beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner. Kende til forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed. Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser.

Pædagogiske værktøjer: På egen krop oplever eleverne, hvad der sker i kroppen, når man spiser forskellige ting og hvordan mundens enzymer virker. Ved egne erfaringer styrkes teorien. Vi lægger op til en aktiv dialog mellem klassen og formidlerne.

 

Tidsforbrug: 3-4 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1200 kr. inkl. materialer for 3 timer

 

”Kondi er ikke kun noget man drikker”

Med fokus på hjerte- og lungekredsløbet måler vi blodtryk, puls og lungeventilation, før og efter fysisk aktivitet, og taler om betydningen af motion for kroppens sundhedstilstand. Vi taler om hvorfor vi ser en stigning i blodtryk og puls efter aktivitet, og kommer ind på blodets bestanddele og gasudveksling. Vi introducerer begreber som aerob- og anaerob respiration. Dagen afsluttes med at dissekere svinehjerter og lunger, hvor opbygningen af de 2 organer forklares.

 

Emneord: puls, blodtryk, hjerte, kredsløb, blod, ilt, motion, muskler, lunger, kondition, gasudveksling, hæmoglobin, plasma, respiration, lungeventilation og iltgæld.

 

Bekendtgørelse: Beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner. Kende til forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed. Gennemføre og vurdere eksperimenter og undersøgelser.

 

Pædagogiske værktøjer: Med vejledning får eleverne mulighed for aktivt at indgå i undervisningen ved at måle hinandens puls, blodtryk og lungeventilation før og efter fysisk aktivitet. Eleverne får desuden en sjælden mulighed for at se og røre indre organer.

 

Tidsforbrug: 4 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1600 kr. inkl. materialer

 

 

<- Tilbage

 

 

Nyheder

 

 

23. august: Biologiformidling.dk støtter Kræftens Bekæmpelse ved Stafet For Livet i Odense d. 27. august. Du kan møde os mellem 12.30 og 17.00. Læs mere her.

 

2. august: Du kan nu finde en oversigt over vores offentlige ture og aktivitetermed den mobile naturskole. TV2 Fyn var på pletten, da vi besøgte Hasmark Strand lørdag d. 30. juli.

 

 

 

16. juli: Hjemmesiden er blevet opdateret, og du kan nu følge os på facebook. Aktiviteterne til grundskolen ved den mobile naturskole er klar.

 

16. april: De første aktiviteter målrettet til grundskolen er under udarbejdelse og følger snarest.

 

1. april lanceres et nyt koncept, hvor biologi og natur formidles igennem flere nye medier. Følg med som produkterne kommer på banen her på hjemmesiden.

 

Kontakt

 

info@biologiformidling.dk 

Biologiformidling.dk © 2011