0.-2. klasse

 

 7.-10. klasse

 

 <- Tilbage

Aktiviteter for 3.-6. klasse

 

Redekasse (se 0.-2. klasse)

Bekendtgørelse: Kende navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Kendskab til dyr og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur.

 

Kyoto-solovn

John Bøhmer bor i Kenya og har opfundet en ovn, som bruger solenergi i stedet for elektricitet eller brænde. Denne ovn kan være løsningen for mange fattige mennesker, da man forventer, at den kan halvere behovet for brænde i den tredje verden. Det betyder, at den kan mindske den globale opvarmning. Vi bygger en solovn og tester den, mens vi snakker om klima og global opvarmning samt virkningerne af den. Til sidst diskuterer vi, om solovnen kan forbedres, og hvor den kan bruges.

 

Emneord: Solenergi, alternativ energi, klima, global opvarmning, betydning af klimaændringer, afskovning, den tredje verden, rent drikkevand og bæredygtighed.

 

Bekendtgørelse: Eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår. Gennemførelse af eksperimenter. Redegørelse for brug af ressourcer, der har betydning for menneskets levevilkår. Kendskab til bæredygtig energi og miljøproblemer globalt, samt eksempler på løsningsforslag.

 

Pædagogiske værktøjer: Introduktionen til denne aktivitet foregår ved inddragelse af forskellige multimedier, og klassens struktur og rum ændres for at styrke indlæringen. Det abstrakte begreb klima ”hives ned på jorden” ved deltagelse i den praktiske udførsel af solovnen. 

 

Tidsforbrug: 4 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1500 kr. inkl. materialer

 

Træet

Vi har forskellige materialer med, og taler om alderen på træer. Vi besvarer bl.a. følgende spørgsmål; ”Hvad skal der til for at et træ vokser? Hvad består et træ af? Hvornår og hvad skal der til for at et træ har det godt?” Eleverne prøver selv at aldersbestemme forskellige træer ud fra 2 metoder. Eleverne går ud og finder blade fra forskellige træer. Bagefter finder vi ud af, hvilke træer bladene kommer fra ud fra en bestemmelsesnøgle. Vi snakker om bladene og forskellen på nåletræer og løvtræer. Til slut laver vi et forsøg på klassen, hvor man kan se, at bladene laver fotosyntese.

 

Emneord: Fotosyntese, kapillærsystem, lys og vand, løvtræ, nåletræ, næringsstoffer og levevilkår.

 

Bekendtgørelse: Kende navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Kendskab til dyr og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Gennemførelse af eksperimenter. Forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner.

 

Pædagogiske værktøjer: Eleverne får en forståelse for træernes (oftest) høje alder og deres levevilkår. Igennem simple metoder deltager eleverne aktivt i udførelsen af et forsøg samt bestemmelsen af træets alder og art.

 

Tidsforbrug: 3 timer (aktiviteten kan deles op i to, således at man enten undersøger træernes alder og art eller laver forsøg om fotosyntesen).

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer.

 

Pris: 1000 kr. inkl. materialer

 

Regnorm og nedbrydning

Vi starter med at indsamle regnorme ved at danse ligesom fuglene gør det! Vi medbringer materiale, som viser regnormens forunderlige underjordiske verden. Vi taler om, hvorfor regnormen ser ud som den gør, og hvorfor nedbryderfødekæden er så vigtig. Vi starter op på to forskellige forsøg, som klassen sammen kan afslutte to dage senere. Alternativt kan biologiformidling.dk medbringe forsøg, der viser situationen før og efter.

 

Emneord: Nedbryderfødekæde, forurening (skrald i naturen), regnorm, forsøg, levevis og udseende.

 

Bekendtgørelse: Kendskab til nedbrydning – herunder formuldning. Kende navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper. Kendskab til dyr og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Kendskab til dyr og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Gennemførelse af eksperimenter.

 

Pædagogiske værktøjer: Ved bevægelse og brug af følesansen gør eleverne sig erfaringer om regnormen som vigtigt aktør i nedbryderfødekæden. Forsøg belyser nedbrydningen yderligere og giver eleverne et indblik i, hvilke former for affald, der let nedbrydes i naturen.

 

Tidsforbrug: 2-3 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 800 kr. inkl. materialer

 

Vejrstation

Vi bygger en vejrstation, som kan bruges i klassens videre undervisning om vejr og klima. De forskellige emneord introduceres og forklares, og klassens første vejrobservationer foretages og diskuteres i forhold til vejrudsigten den dag. Til sidst gennemgås effekten af klimaændringer i grove træk, hvilket kan lægge op til, at læreren i de efterfølgende timer lægger vægt på dette emne.

 

Emneord: Koldfront, varmfront, højtryk, lavtryk, skyer, vindstyrke, temperatur, luftfugtighed, nedbør, vejrfænomener, klimaændringer og vejrobservationer.

 

Bekendtgørelse: Kendskab til enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser. Sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt.

 

Pædagogiske værktøjer: Eleverne opnår en forståelse af vejr og klima ved at bygge en vejrstation og observere vejret efterfølgende. De forskellige begreber gøres konkrete ved denne praktiske udførelse.

 

Tidsforbrug: 3 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1200 kr. inkl. materialer.

 

Hjerte-lungekredsløb

Med fokus på hjertekredsløbet måler vi blodtryk og puls, før og efter fysisk aktivitet, og taler om betydningen af motion for kroppens sundhedstilstand. Vi taler om hvorfor vi ser en stigning i blodtryk og puls efter aktivitet, og kommer ind på blodets bestanddele og gasudveksling. Dagen afsluttes med at dissekere svinehjerter og lunger.

 

Emneord: puls, blodtryk, hjerte, kredsløb, blod, ilt, motion, muskler, lunger, kondition, gasudveksling, hæmoglobin og plasma.

 

Bekendtgørelse: Kendskab til menneskets kropsfunktioner. Kende ilt og kuldioxid. Gennemførelse af eksperimenter. Beskrivelse af menneskelige organsystemer herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Begrundelse af valg der fremmer egen sundhed og trivsel. Kendskab til udvælgelse af gode motionsformer.

 

Pædagogiske værktøjer: Med vejledning får eleverne mulighed for aktivt at indgå i undervisningen ved at måle hinandens puls og blodtryk før og efter fysisk aktivitet. Eleverne får desuden en sjælden mulighed for at se og røre indre organer.

 

Tidsforbrug: 4 timer

 

Antal: maks. 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1600 kr. inkl. materialer

 

”Du bli’r hvad du spiser 2”

Med elevernes egne madpakker som udgangspunkt gennemgås de forskellige kostråd. Vi taler om hvorfor man bliver tyk eller tynd, og hvordan maden nedbrydes i vores fordøjelsessystem. Vi måler blodsukker før og efter eleverne har spist forskellige ting og taler om, hvad der sker i kroppen. Der sluttes af med en diskussion om diabetes. (Denne aktivitet kan evt. kombineres med aktiviteten ”Hjerte-lungekredsløb”)

 

Emneord: kostråd, fordøjelse, sund mad, usund mad, blodsukker, insulin, celler, energibalance og diabetes.

 

Bekendtgørelse: Kendskab til sammensætning af et sundt måltid. Kendskab til varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. Begrundelse af valg der fremmer egen sundhed og trivsel. Kendskab til menneskets kropsfunktioner. Kende næringsstoffer. Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Gennemførelse af eksperimenter.

 

Pædagogiske værktøjer: På egen krop oplever eleverne, hvad der sker i kroppen, når man spiser forskellige ting. Ved egne erfaringer styrkes teorien. Vi lægger op til en aktiv dialog mellem klassen og formidlerne.

 

Tidsforbrug: 3 timer

 

Antal: maks 30 elever med 1 lærer

 

Pris: 1200 kr. inkl. materialer

 

 

<- Tilbage 

 

 

 

Nyheder

 

 

23. august: Biologiformidling.dk støtter Kræftens Bekæmpelse ved Stafet For Livet i Odense d. 27. august. Du kan møde os mellem 12.30 og 17.00. Læs mere her.

 

2. august: Du kan nu finde en oversigt over vores offentlige ture og aktivitetermed den mobile naturskole. TV2 Fyn var på pletten, da vi besøgte Hasmark Strand lørdag d. 30. juli.

 

 

 

16. juli: Hjemmesiden er blevet opdateret, og du kan nu følge os på facebook. Aktiviteterne til grundskolen ved den mobile naturskole er klar.

 

16. april: De første aktiviteter målrettet til grundskolen er under udarbejdelse og følger snarest.

 

1. april lanceres et nyt koncept, hvor biologi og natur formidles igennem flere nye medier. Følg med som produkterne kommer på banen her på hjemmesiden.

 

Kontakt

 

info@biologiformidling.dk 

Biologiformidling.dk © 2011